ISMAIL ER DUM
                  
                   
                  
                  Ismail er dum
                  
                  siger de andre
                  
                  for Ismail kan ikke
                  
                  snakke ordentligt
                  
                   
                  
                  Men jeg har hørt
                  
                  Ismail hjælpe
                  
                  sin mor
                  
                  med at købe ind
                  
                  i butikken
                  
                  for hun kan kun tale tyrkisk
                  
                  og Ismail
                  
                  kan både snakke
                  
                  dansk og tyrkisk
                  
                  og det er der ingen
                  
                  af de andre der kan
                  
                   
                  
                  Vi har det skønt
                  
                  når vi leger
                  
                  mig og Ismail
                  
                  men de andre siger
                  
                  jeg er godt dum
                  
                  at jeg gider
                  
                  lege med en fejlfarve
                  
                   
                  
                  Og min far siger
                  
                  at Ismails far
                  
                  tager vores arbejde
                  
                  og de skulle smides
                  
                  ud af landet
                  
                  og min mor gemmer
                  
                  pengepungen
                  
                  når Ismail
                  
                  leger hos os
                  
                   
                  
                  Derfor tør jeg ikke mere
                  
                  lege med Ismail