MÅNEN VAR EN STOR BALLON
                                      
                                       
                                      
                                      Månen var en stor 
                                      ballon
                                      
                                      som svævede 
                                      
                                      over himlen
                                      
                                      og jeg fik lov
                                      
                                      at svæve med
                                      
                                      i drømmens tågeslør.
                                      
                                       
                                      
                                      Stjernevrimlen blinkede
                                      
                                      tæt omkring mig
                                      
                                      og jeg plukkede
                                      
                                      en stjerne
                                      
                                      som kastede lys
                                      
                                      på jordens tykke mave.
                                      
                                       
                                      
                                      Op af jordens navle
                                      
                                      
                                      sprang en kilde
                                      
                                      og det friske rene vand
                                      
                                      fik blomster
                                      
                                      til at skyde frem
                                      
                                      af gadernes cement.
                                      
                                       
                                      
                                      Hele jorden
                                      
                                      blev en dejlig have
                                      
                                      og det vrimlede 
                                      
                                      
                                      med børn i alle farver
                                      
                                      som løb rundt
                                      
                                      og legede sammen.
                                      
                                       
                                      
                                      Månen sejlede
                                      
                                      langsomt over jorden
                                      
                                      og hviskede
                                      
                                      hvert barn i øret:
                                      
                                      pas på jordens have
                                      
                                      så den ikke visner.
                                      
                                       
                                      
                                      Så steg solen op
                                      
                                      og slukkede 
                                      stjernelygten
                                      
                                      mens månen blegnede 
                                      lidt
                                      
                                      og svævede
                                      
                                      lige ind
                                      
                                      i solens hjerte.