LARVENS SANG
            
            
               
            
            
              Der sad en larve på et blad
              og den var temmelig glad,
              for det var lige den slags blad,
              som var dens bedste mad.
            
            
               
            
            
              Og larven åd så skindet sprak
              men det gjorde ikke et hak.
              Den smed sit skind og sagde: Pyt,
              jeg får et splinternyt.
            
            
               
            
            
              Da larven havde ædt sig mæt
              så var den temmelig træt,
              den satte frem sit vækkeur
              og tog en sovetur.
            
            
               
            
            
              Mens larven i sin puppe sov
              så skete der noget sjov:
              Den vågned i sit soveskjul
              og var en sommerfugl.