| 
               
              
              LILLEBROR FRA MUSEBO 
              
                
              
              Lillebror fra musebo 
              
              løb hjemmefra i søsters sko 
              
              den frække lille musefyr 
              
              han ville ud på eventyr 
              
                
              
              På en bænk i parken sad 
              
              en dreng og spiste frokost-mad 
              
              han var en temmelig kræsen rad 
              
              så musen fik hans ostemad. 
              
                
              
              I en mark der stod en ko 
              
              og gumlede græs imens den lo 
              
              fordi det kildede på dens pat 
              
              da musen drak en mælkesjat. 
              
                
              
              Inde i den store skov 
              
              der luskede ræven rundt på rov 
              
              så fik den fært af musesteg 
              
              men musen smuttede sin vej. 
              
                
              
              Det var ved at blive nat 
              
              da musen så en sulten kat 
              
              så han sprang hjem til musebo 
              
              mens katten åd hans søsters sko.  
              
              
              
               
              © Charlotte Blay 2003  |