| 
		Da Berlinmuren faldt, fik min svoger mod til at tage tilbage til det 
		tidligere Østpreussen for at søge efter sin fortid. Og jeg fik lov til 
		at ledsage ham.
 
		Den research, vi lavede, var 
		mareridtsagtig og rystende. Vi fandt en søster, der også er 
		Lebensborn-barn, og vi fulgte sporene, hvor de i 1945 flygtede med deres 
		plejemor og en krigsinvalid plejefar i en trækvogn. Flygtede fra Den 
		Røde Hærs kanoner. De genkaldte sig flygtningestrømmen op til Østersøen, 
		hvor de blev jaget hid og did gennem Tysklands bomberegn – forfulgt af 
		russiske, polske og engelske soldater. Og af nazisterne, skulle det vise 
		sig. De to plejebørn tilhørte Lebensborn. 
		Siden levede de som 
		undertrykte flygtninge i det daværende DDR med en drøm om frihedens 
		Danmark. Først mange år senere endte min svoger her i landet. 
		  
		Gennem årene har jeg gang på 
		gang taget tilløb til at skrive historien om ”Lebensborn”, der betyder 
		livskilde. Men først nu har historien åbnet sig for mig. 
 |